Kyllingekroketter


Kyllingekroketter
Kroketter er en traditionel, men stadig meget populær tapas. Denne opskrift er med kylling, men de er også populære med skinke.
  • 300 g kyllingefilet
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt og peber efter smag
  • 2 æg
  • 3 spsk smør
  • 4 spsk mel
  • 4 dl mælk
  • 1 dl rasp
  • 1 knivspids reven muskat
  • 1 l vindruekerneolie (til fritering)
Til panering anvendes yderligere 1 æg og rasp.

Steg først kyllingfileterne i olivenolie og sørg for at de er gennemstegte (skær eventuelt en over). Lad dem afkøle. Blend kyllingefilet med æggene. Krydr med salt og peber.

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt melet og rør til det samler sig. Hæld lidt mælk ved under omrøring og fortsæt med at røre og hælde mælken i lidt efter lidt. Kogen saucen ind til den tykner. Tilsæt en knivspids muskat. Bland saucen med den blendede kylling og rør raspen i. Konsistensen skal være, så man kan forme en pølse. Tilsæt evt. lidt mere rasp.

Form massen til cirka 6-7 cm. lange og godt 2 cm. tykke pølser. Vend dem i sammenpisket æg og herefter i rasp. Opvarm olien i en sauterpande. Når olien bobler om en træpind, er den klar. Steg et par stykker ad gangen til de er gyldne. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar