Rejer i hvidløgsolie

Rejer i hvidløgsolie er en af de mest populære tapas retter. Følger du denne opskrift, så er du sikker på en succes på tapas bordet.
  • 400 g store rå pillede rejer
  • 1 frisk rød chili
  • 3 fed hvidløg
  • 4 spsk god olivenolie
  • 50 gram smør
  • Saft af ½ citron
  • En lille håndfuld bredbladet persille, som hakkes groft
Chilien skæres igennem på langs, kernerne fjernes, og den hakkes fint. Hvidløg hakkes (ikke presses). Olie og smør varmes op på, hvorefter det hakkede hvidløg og chilien svitses kort. Pas på hvidløget ikke brunes. Tilsæt citronsaft og lad det hele simre sammen et par minutter til det meste citronsaft er kogt af. Rejerne tilsættes og steges et par minutter til de skifter farve.

Bland persillen i og fordel med det samme rejerne og saften/olien i portionsskålene. Serveres med det samme så det stadigvæk er rygende varmt.

Serveres sammen med godt rustikt brød. Server gerne i portionsskåle, hvis du har.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar